Dr. Pernille Knudtzon » Uncategorized https://www.drpernilleknudtzon.com Holistic Health Sun, 06 Apr 2025 18:04:57 +0000 en-US hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.0.38 Midt i en opvågningstid – et bevidstheds-kvantespring https://www.drpernilleknudtzon.com/midt-i-en-opvagningstid-et-bevidstheds-kvantespring/ https://www.drpernilleknudtzon.com/midt-i-en-opvagningstid-et-bevidstheds-kvantespring/#comments Thu, 04 Jun 2020 16:43:24 +0000 https://www.vitafakta.es/?p=19230
Den nordiske forfatter og dramatiker Henrik Ibsen skrev sit sidste værk

”Når vi døde vågner” i 1899. Dramaet handler om at gå igennem tilværelsen som ”levende døde”, og kun for sent vågne og opdage, hvad der er forspildt. De vågnede dog og fik et par åndedrag af liv.

Det minder mig lidt om vor færden på vor skønne jordklode i disse tider. Vi er i afslutningen af menneskets materielle profit og forbrugsfest periode, og jeg er fuld af håb for, at vi vågner op – inden vi dør – i et bevidstheds-kvantespring til en ny og rarere verden. Noget må dø, for at andet kan opstå, og dermed er der intet forspildt…..når vi altså vågner.

Lad os dykke ind i spændende aspekter omkring livet og døden.

Hver død er i sin essens hellig og fredfuld. Døden er en overgang.

Læge Zach Bush har reddet liv på intensive afdelinger og hospice og været vidne til dødsprocesser hos mange mennesker i alle aldre. I interviewet med Rich Roll berører han livet, bevidsthed og navnlig vort forhold til døden (findes på YouTube: Complete Acceptance, ”The Best Monologue EVER: Zach Bush, MD, Rich Roll Podcast”).
https://www.youtube.com/watch?v=aLaVutWXju0

Her kommer mine inspirationer fra Dr. Zach:

Hvis vi ikke forbinder os med naturen igen, vil vi simpelthen ødelægge jordkloden.

Vi er kommet langt væk fra den naturlige livscyklus – vi fødes, lever og dør. Døden er blevet steril og foregår oftest på sygehuset, på intensiv afdeling, hvor patienter ligger med slanger og rør og håndteres af plejere, eller foregår i film og på TV. Distancen til døden har gjort, at den er blevet defineret som endelig, som et slutpunkt. I sine mange år med patienter oplever Zach tvært om døden som en massiv udvidelse af bevidsthed, af virkelighed, af rum og i sidste ende af kærlighed.

Han mindes en vagt, hvor han bragte tre patienter i hver sin alder tilbage til livet, en ældre præst, en midaldrende mand og en ung dreng. De spurgte ham: ”Hvorfor fik du mig tilbage?” De fortalte den samme historie om hvidt lys, følelse af ekspansion og at de følte sig fuldstændig accepteret for første gang i deres liv!

Det er ganske spændende beretninger. I det øjeblik vi går over, bliver vi omfavnet af – og i – universel kærlighed, vi er nok, vi er fuldstændigt accepterede.

Her på jorden slår vi os selv ihjel, men hvad nu hvis, vi behøver døden og dødsøjeblikket til at transformere os? Til at give slip på forudfattede meninger om, hvordan det er at være menneske?

Vi har mulighed for genfødsel, fordi død ikke er et slutpunkt, det er en transformation, en udvidelse ud over grænserne for vort biologiske hylster.

Hvis vi transformerer os FØR vi dør, så vil vi forholde os til livet fuldstændigt anderledes. Vi vil leve i anerkendelse af, at vi er dem vi er. Vi vil kigge hinanden i øjnene, jeg er mig, du er dig, og være fuldstændigt accepterede. Vi lever, og vi lever sammen med 7 milliarder mennesker, som dukkede op på planeten i denne tid. Der er nok energi og føde til alle, hvis vi griber det helt anderledes an. Vi har brug for at genopfinde alting. Vi er alle kreative troldmænd og troldkvinder, og i særlig grad de unge mennesker. Tak til Zach for dødsens livgivende inspiration.

Transformation kan ske, lige før vi dør. ”Når vi døde vågner” – og opdager, at vi er meget mere end det fysiske, vi er lys og kærlighed, og vi bærer optimisme og håb, vi er den nye verden, vi er dem vi har ventet på.

Jeg er simpelthen så stolt og ydmyg over at leve i denne fantastiske opvågningstid – midt i bevidstheds-kvantespringet.

Hold af, hold ud, hold sammen

]]> https://www.drpernilleknudtzon.com/midt-i-en-opvagningstid-et-bevidstheds-kvantespring/feed/ 0 Lytter du til dine “honningkrukker”? https://www.drpernilleknudtzon.com/lytter-du-til-dine-honningkrukker/ https://www.drpernilleknudtzon.com/lytter-du-til-dine-honningkrukker/#comments Wed, 01 Jan 2020 10:23:25 +0000 https://www.vitafakta.es/?p=19166

Lad os tage en tur til 100 meter skoven, hvor Peter Plys og hans venner bor.
Plys, Ninus og Grisling er på tur i en meget tåget skov og har problemer med at finde hjem:

”Det er altså en kendsgerning, at vi er gået vild!” sagde Ninus.
De sad og hvilede sig i en lille sandgrav inde i skoven. Plys var ved at blive temmelig træt af denne lille sandgrav og havde en formodning om, at den fulgte efter dem, for i hvilken retning de end gik, så endte de altid op ved den, og hver gang de så den gennem tågen, sagde Ninus triumferende: ”Nu ved jeg da, hvor vi er!” og Plys sagde bedrøvet: ”Det gør jeg også,” og Grislingen sagde ingenting.
3065955871_abe33418a1
Han havde prøvet at finde på noget at sige, men det eneste han kunne finde på, var: ”Hjælp! Hjælp!”, og det syntes han, var så dumt at sige, når Plys og Ninus var hos ham.
”Nå, ” sagde Ninus efter en lang pause, i hvilken ingen havde takket ham for den rare spadseretur, de havde, ”vi må vel hellere se at komme afsted. Hvilken vej skal vi nu prøve?”
”Hvordan ville det være,” spurgte Plys langsomt,” hvis vi så snart vi ikke kan finde denne sandgrav, så prøvede at finde den igen?”
”Hvad skulle det være godt for ?” spurgte Ninus.
”Jo,” sagde Plys ”vi bliver ved med at lede efter vores hjem og kan ikke finde det, så mente jeg, at hvis vi ledte efter denne sandgrav, så kunne vi være vis på ikke at kunne finde den, og det ville være så udemærket, og så kunne vi måske finde noget, som vi ikke ledte efter, og det ville måske så akkurat være det, som vi i øjeblikket virkelig ledte efter.”
Jeg synes ikke det lyder videre fornuftigt,” sagde Ninus.
”N-e-j.” sagde Plys spagt, ”det er det måske heller ikke, men jeg syntes, det lød sådan, da jeg begyndte på det, men i mellemtiden så skete der noget med det.”
”Hvis jeg gik bort fra denne sandgrav og så gik tilbage til den, så ville jeg naturligvis finde den.”
”Nå, jeg tænkte mig blot, at det ville du måske ikke,” sagde Plys, ”det var blot hvad jeg tænkte.”
”Prøv det,” sagde Grislingen pludselig, så venter vi her på dig.”
Ninus lo kort for at vise, hvor dum Grislingen var, og spadserede ud i tågen. Da han havde gået et hundrede meter, vendte han om og gik tilbage igen—- og da Plys og Grislingen havde ventet på ham i tyve minutter, rejste Plys sig op.
”Ja, det var hvad jeg tænkte,” sagde Plys. ”Skal vi så ikke gå hjem, Grisling?”
”Men Plys!” råbte Grislingen ivrigt. ”Kender du da vejen?”
3066814584_0d0db6817c
”Nej,” sagde Plys, ”men der er tolv honningkrukker i mit skab, og de har kaldt på mig i de sidste timer. Jeg kunne ikke høre dem tydeligt før, fordi Ninus blev ved med at tale, men hvis igen siger noget undtagen de tolv honningkrukker, så tror jeg, Grisling, at jeg kan finde ud af, hvorfra de kalder!”
Så spadserede de afsted, og Grislingen sagde længe ikke noget for ikke at forstyrre krukkerne, men pludseligt udstødte han en lille, glad piben… for nu syntes han, at han begyndte at vide, hvor han var henne; men han turde stadigvæk ikke sige det højt, hvis han nu ikke var der alligevel. Og lige netop da han var ved at være så sikker i sin sag, at det begyndte at være lige meget, om krukkerne kaldte på ham eller ej, så lød der et råb lige for næsen af dem, – og ud af tågen kom Jakob spadserende.
Gode Plys måtte have ro til at lytte. Måske kender vi det? I en hverdag med travle gøremål er det nemt at lade sig opsluge af alt muligt – noget synes mere presserende end andet. Der kan være så meget støj og larm også i overført betydning på det mentale plan, at vi glemmer at lytte til os selv.
Med Plys in mente må der være plads til det allervigtigste, de indre honningkrukkers kaldende sange og budskaber, livets nektar og trivsels-pleje.
Vi kan pleje honningkrukke-kontakten, ved bevidst at skabe plads til at VÆRE og til at LYTTE og finde ud af, hvad der nærer os, f.eks naturen, musik, kunst, en stille stund foran pejsen eller i sofaen, godt og nærende selskab. Vi kunne kalde det trivsels-meditation, eller ganske Plys’sk noget så livsvigtigt som honningkrukkernes hverdags-evangelium.

Godt Nytår!

]]> https://www.drpernilleknudtzon.com/lytter-du-til-dine-honningkrukker/feed/ 0